BOLIGENS BETYDNING

Hjem
Hvilken betydning har boligen i bred forstand? Hvordan er boligen med til at forme vores identitet og status? Og hvordan former vi boligen? Hvad sker der i boligen? Hvordan påvirker boligen vores sociale relationer? Hvilke bevidste og ubevidste forestillinger har vi om den gode bolig og det rigtige hjem?
På denne side:
- Forskerinterviews

- Forskningsprojekter
- Rapporter
- Papers og artikler
Maja Hoyer foran andelsboligbyggeri

Andelsboligen mellem marked og fællesskab
Tidligere var det nødvendigt at stå på venteliste eller at overtage en andelslejlighed fra venner eller familie for at komme ind i andelsboligforeningernes fællesskab. Men så steg andelskronen, og andele begyndte at blive solgt til markedets tårnhøje priser – indtil boblen brast. Transformationen er endnu i gang. Antropolog MAJA HOJER BRUUN beskriver de nye tider, hvor økonomiske hensyn skal sameksistere med venskaber og værdier.

Indrammet luftfoto af slægtsgård

Arv og ejendom
Familien er en vulkan. Neden under overfladen ulmer generationernes forskellige opfattelser af arv, ejendom og værdier. Når udbrud sjældent sker, er det ifølge antropolog INGER SJØRSLEV fordi, vi har lært at omgås de svære emner med tavshed og hensynsfuldhed.

Portrætfoto af Helene Hjort Oldrup på metrostation

Bolig både i byen og på landet
Fortællingen om, hvordan tusindvis af mennesker flytter fra byens mørke lejligheder til lys, luft og grønne områder i forstaden er en klassiker i dansk bolighistorie. Den skarpe adskillelse mellem by og land var dengang en realitet. Men forandring er på vej. HELENE OLDRUP rejste til Måløv og videre til Solstriben på Amager for at besøge nybyggerne der. Alle talte de om at bo både tæt ved byen og på landet.

Foto af Hans Kristensen

Boligen gennem fire generationer
Med fire generationer født mellem 1920 og 1990 som indgangsvinkel undersøger sociolog HANS KRISTENSEN boligens betydning for danskerne. Turen begynder i ydmyge toværelses lejligheder, går over murermesterhuse, almene boliger, tæt-lav bebyggelser og kollektiver til de parcelhuse, der skød op af mulden i Danmarks-historiens største byggeboom.

Boligkrisen påvirker ikke drømmen om hus
En ny undersøgelse af sociolog HANS KRISTENSEN og civil-ingeniør og økonom HANS SKIFTER ANDERSEN viser, at drømmen om eget hus er uændret stærk. Færre unge familier bor i eget hus nu end for 30 år siden – men de drømmer om det næsten alle sammen. Ligesom resten af befolkningen. Undersøgelsen tyder på, at vi i fremtiden må forvente øget efterspørgsel på ejerboliger.

Portrætfoto af Inger Sjørslev

Eksotiske parcelhuse
Hvad har et lerklinet langhus i Amazonas at gøre med et parcelhus i Dragør? Og hvor langt er der fra fetichfigurer i Brasilien til den danske familiebolig? Ikke så langt, hvis man spørger antropolog INGER SJØRSLEV, der for nylig har besøgt danske forstadsboliger.

Portrætfoto Mark Vacher

Et hjem er noget, man gør
Vi skaber vores hjem, det skaber os, og det bliver en del af os selv. Så meget, at vi mister noget af os selv, hvis hjemmet forsvinder. Sådan lyder nogle af de svar, som antropolog Mark Vacher fandt, da han besøgte forskellige hjem i seks danske forstæder.

Sofie Kyllesbech

Feriebolig i udlandet
Terrasser på 80 kvadratmeter. Hemmelige olivenlunde, udsigter, lokale skikke, sol og varme. Danskernes liv i ferieboliger i Thailand, Italien og Spanien er eksotisk, autentisk og genkendeligt. Men da antropologistuderende SOFIE KYLLESBECH besøgte dem, blev det tydeligt, at meget mere er på spil, og at boligen i det fremmede bliver udgangspunktet for et andet møde med verden.

Kirsten Gram-Hanssen

Flere og flere bor alene
Antallet af mennesker, der bor alene, er stigende i Danmark. I dag består knap 40 procent af alle husstande af én person, og især antallet af 30–60-årige, der bor alene, vokser markant. Og der er langt fra tv-seriernes singlestjerner på høje hæle til det billede af de aleneboende, som seniorforsker KIRSTEN GRAM-HANSSEN beskriver her.

Collage

Hjemlighed som projekt
Vi strikker, hækler, koger saft og indretter hjem med stor energi og målrettethed. Hjemmet er ikke længere en selvfølgelighed, så vi må skabe det selv. Livsstilshjemmet, der på en meget kompleks måde kan materialisere, hvem vi er. Det faste ståsted, hvorfra vi kan orientere os i kaos. For mennesket er ikke bare et rejsende væsen, lyder det fra cand. mag. Mette Mechlenborg. Jo mere vi bevæger os ud i den globaliserede verden, jo mere har vi behov for den trygge ramme, som hjemmet kan være.

Glasfacade aften med lys (1)

Livet i glashusene
Vi både bor og arbejder bag glas. Antropolog MARIE STENDER har besøgt husene, hvor grænsen mellem offentligt og privat rum glider og forandrer sig, når vi kan kigge ind på det private liv – og uhindret ud på byens liv. Glashusene bygger på en forestilling om, at en åben arkitektur modsvares af en åben mentalitet. At synlighed betyder liv, og at uden hækken lever vi mere frit. Men måske er det en illusion?

Fodgængere på sti

Livscyklusgrupper
Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom HANS SKIFTER ANDERSEN og sociolog HANS KRISTENSEN inddeler os i. Målet er at undersøge, hvor vi bor i de forskellige faser af livsforløbet, og hvilke ændringer der er sket gennem de seneste godt 20 år.

Når hverdagen flytter i sommerhus
Terrassen lukkes af, pyntesten og kviste udskiftes med malerier og fotografier, og så forventes det af gæster, at de går i bad, når de har overnattet. Når sommerhuset bliver til helårsbolig, forandres ikke bare huset men også adfærden i det, viser antropolog MARK VACHERS forskning.

Facade med paraboler i almennyttigt boligbyggeri

Opgør med de stramme regler
Navneskilte med arabiske bogstaver, døre i forskellige farver, forhaver og pyntede opgange. Antropolog MARK VACHERS forskning viser, at selv små forandringer kan forbedre flygtninge og indvandreres boligforhold i det almene boligbyggeri – også de steder, der beskrives som ghettoer. Men det kræver, at boligselskaber og arkitekter tænker nyt.

Interiør

På ekspedition i boligens rum
De værdiskred, der ruller op igennem det 20. århundrede, kan aflæses i vores boliger, og de nye tendenser i boligbyggeriet fortæller historierne om vores tid. Men hvor fører de nye strømninger i boligbyggeriet hen ? Arkitekt CLAUS BECH-DANIELSEN søger svar i byernes og boligens historie. Han undersøger køkkener og badeværelser igennem 100 år, studerer boligtegninger og arkitektkonkurrencer og forsker i hygiejne-bevægelsen og modernismen, kernefamilien og kollektivet.

Garage, bolig, skyer på himmel

Skilsmisser skaber boligproblemer
Interviews med mænd og kvinder, der har været igennem en skilsmisse, og data om 42.000 par, der flyttede fra hinanden i løbet af et år, er udgangspunktet for seniorforsker KIRSTEN GRAM-HANSSENS forskning i, hvad der sker, når skilsmissen splitter hjemmet ad.

Luftfoto af parcelhusområde

To generationer vælger parcelhuset
Parcelhuset var en ny mulighed for efterkrigsgenerationen, der voksede op med dårlige boligforhold. Og spørger man deres børn, foretrækker de også parcelhuset som den bedste ramme om det gode liv. Sociolog CECILIE JUUL JØRGENSENS undersøgelse af de to generationers boligkarriere er også et opgør med den klassiske sociologi. Ifølge forskeren har den koncentreret sig om rent menneskelige relationer og ganske glemt relationen mellem mennesker og ting. Men hvis vi skal undgå øde boligområder, hvor styring står i vejen for, at livet kan leves, er en øget sensitivitet over for forholdet mellem bolig og menneske nødvendig.

Jørgen Elm Larsen

Uligheder på boligområdet
Er du fattig, er der også stor sandsynlighed for, at din bolig er dårlig. At du er mere udsat for støj, kulde og andre gener i boligen, at dit helbred er dårligt – og at du er mere nervøs for vold i boligområdet. Sådan lyder hovedkonklusionen i sociolog Jørgen Elm Larsens undersøgelse af uligheder på boligområdet.

Forskningsprojekter

Aleneboendes boligbehov

Arv og ejendom. Værdiopfattelser knyttet til bolig og boligformuer i et generationsperspektiv

Både i byen og på landet - boligvalget mellem urbanitet, natur og mobilitet

Bolig i tid og rum

Boligbehov ved familiære opbrud

Boligen og hjemmets betydning for unge familier

Boligliv og hverdagsrum – hvordan fremtidssikring skaber kvalitet i efterkrigstidens almene boligområder

Boligliv på tværs af grænser - danskeres anden bolig i udlandet

Den anden bolig - delprojekt 1: Bevæggrunde for at have flere boliger

Den anden bolig - delprojekt 4: Boligliv på tværs af grænser

Integration og Bolig

Leje, eje, andel - om at praktisere ejerskab og ejendom

Livet i og med glashuse

Ned på jorden. En antropologisk analyse af en haveforening i Storkøbenhavn med fokus på steder og moderniteter

Nye strømninger i boligbyggeriet

Social stratification and Patterns of Settlement

Uderummets organisering, udformning og betydning i omdannelsen af havneområder

Udviklingen på boligmarkedet for forskellige befolkningsgrupper

Rapporter

Befolkningens boligønsker

Boligliv på tværs af grænser. Antropologiske perspektiver på danskeres ferieboliger i Spanien, Italien og Thailand

Flygtninge og indvandrere i den almene boligsektor

Flytninger ved opløsning af parforhold

Forskningsbehov på boligområdet

Housing in Denmark

Ned på jorden. En antropologisk analyse af en haveforening i Storkøbenhavn med fokus på steder og modernitet

Rundt om Webergrillen. Den danske parcelhusforstad i aktuel dansk kunst og litteratur set i et geokritisk perspektik

Sommerhuse i Danmark. Hvem har dem og hvordan bruges de?

Tegn der overskrider. Bedre boligforhold for flygtninge/indvandrere i almene boligbyggerier.

Papers og akademiske artiker

An Exclamation Mark That Tells Me I Exist. - An Anthropological Introduction to Dwelling.

Alle hemmeligheder har en nabo

At finde hjem i planlægning

Både i byen og på landet

Between the City and the Rural: Negotiating Place and Identity in a Danish Suburban Housing Area

Boligformer påvirker din sociale ansvarlighed

BOLIGLIV PÅ TVÆRS AF GRÆNER. Om danskeres liv i og med en anden bolig i udlandet

Boligsituationen omkring skilsmisser

Cash the Equity and Realize Yourself' An anthropological approach to house values.

Consuming Leisure Time: Landscapes of Infinite Horizons

Danskernes boligvalg og boligliv: Stabilitet og dog forandring

Drømmen om et sted

Dwellings Defined by Situations.

Egalitarianism and Community in Danish Housing Cooperatives. Proper Forms of Sharing and Being Together

Explaining preferences for home surroundings and locations.

Explanations for preferences in Denmark for surroundings and location of the home

Female avoidance; or how to talk about suburbia without mentioning it.

Fra sommerhus til helårsbolig

Hjem kære hjem

Hjem Kære Hjem

Hjemme i globaliseringen

Hjemmet – kulmination af en tilegnende praksis

Home dissolution - what happens after separating?

Home Dissolution: What Happens After Separation?

Home is where the entertainment is

Hotel eller arnested?: Hvilket hjem er du?

Housing problems related to divorce

Housing, Sociality and Materiality – an investigation into the social topologies of the Danish single-family home

Huset og livet - hvornår passer de sammen .... hvornår ikke?

Huset som ramme om vore liv

Husets univers - Om danske enfamiliehuse i tid og rum

Hvad vil det sige at bo godt?

In and Out of the House. Housing Hau in Sønderborg and Frederikssund.

Kald og drømmestof. Parcelhusets værdier

Konklusioner: Hvordan vil vi leve og bo i fremtiden

Kunsten at skabe et hjem

Living alone - a growing trend and its implications

Looking at Houses, Searching for Homes. An Anthropological Analysis of the Relationship between Danish Homeowners and Their Houses.

Modernismens boligidealer – en dræbende succes.

Motives for tenure choice during the life-cycle. The importance of non-economic factors and other housing preferences.

Når sjælen flytter ind: Hjemfølelse og mobilitet

Om hjemmeblindhed og husets antropologi

Paradoxical places, ambivalent emotions: Suburban housing in cosmopolitan and metropolitan space.

Prisbobler på boligmarkedet

Re-constructing the suburban fringe

Redaktørernes forord til Dansk Sociologi 4/2007

Second homes: 'House Lives' across borders

Situations of Dwelling – Dwellings Suiting Situations

Skilsmisse og bolig – hvor flytter hjemfølelsen hen?

Slå rod

Slå rod...eller flyv frit

Socialpolitik og boligforhold

Solo Living – the meaning of home for persons living alone

Sommerhuset - om at komme ud og væk og være sammen.

Stable property and permeable spheres. Property and inheritance in Danish single family houses

Stedets musik

Stories we tell - or dont tell - about sububia : An introduction.

Suburbia and the Arts

TBA-Architecture, temahæfte om danske boligeksempler

The concept of suburbia and modernity

The Danish Summerhouse - to get out, away and be together.

The modern home in spcae and time - considerations over the concept of dwelling and housing preferences

Two dominant ideas in the renaissance of home in today's culture.

Two dominant ideas of home in the renæssance of home in today’s culture

Ved vejen – i komplekset. Om det globale, det lokale og det materielle

Vi, de selvfede

What determines the preferences for housing tenure? Evidence from Denmark

Why do residents want to leave deprived neighbourhoods?

Wohnungen je nach Gebrauch.