ÆLDRES FLYTNINGER

De fleste mennesker flytter forholdsvis hyppigt i de yngre år. Det er op til 40 procent af de 25-årige, der flytter om året, mens det blot er nogle få procent af de ældste aldersgrupper. Georg Gottschalk forklarer, at flytteovervejelser og flytning afhænger af graden af utilfredshed med de nuværende boligforhold.

”Det er først, hvis utilfredsheden er tilstrækkelig stor, at man overhovedet begynder at overveje at flytte”, understreger Georg Gottschalk. ”De forhold, der spiller ind i forbindelse med eventuelle flytninger er individuelle forhold og forhold i husstanden og ændringer i den. Og det er også forhold ved selve boligen, boligkvarteret og tilknytningen til boligen.”

ÆLDREDATABASEN
I en første undersøgelse satte Georg Gottschalk og Eigil Boll Hansen fokus på flytteovervejelser og faktiske flytninger blandt forskellige aldersgrupper af ældre. Den opfølgende undersøgelse handlede om forskelle i flytteovervejelser og flytninger i vækstområder og stagnationsområder.

Projekterne bygger bl.a. på den såkaldte Ældredatabase, der bruges til mange slags undersøgelser om ældres forhold fx helbred, boligforhold, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, fritidsbeskæftigelse mv. Databasen blev oprettet første gang i 1997. Den indeholdt interviews med i alt ca. 6.000 ældre i aldersgrupperne 52, 57, 62, 67, 72 og 77 år. Fem år senere i 2002 blev de personer, der ikke var døde eller flyttet til udlandet, interviewet igen. Til brug for de to undersøgelser blev der også indhentet registeroplysninger fx om indkomstforhold.

OVERVEJELSER OM FLYTNINGER
I interviewene i 1997 svarede de ældre bl.a. på spørgsmålet: ”Overvejer du at flytte inden for de næste fem år?” De, der svarede ja, kunne så angive grundene. Ved næste spørgerunde fem år efter kunne man ud fra registerdataene se, om de så var flyttet i løbet af de fem år. Fra interviewene havde man også oplysninger om tilknytning til arbejdsmarkedet, kontakt til naboer, om helbred osv. På den måde kunne man se, i hvor høj grad disse forhold havde betydning for flytteovervejelserne og de faktiske flytninger.

KUN HALVDELEN FLYTTEDE
I 1997 svarede 18 procent af de adspurgte ældre i de udvalgte aldersgrupper fra 52 til 77 år, at de overvejede at flytte inden for de næste fem år, men kun halvdelen af dem flyttede i praksis. Dette kan være udtryk for, at flytteovervejelser ikke er stabile, men kan skifte, eller der har været forhindringer, der ikke har gjort det muligt at flytte. Næsten lige så mange personer havde ikke overvejet at flytte inden for fem år, da de blev spurgt i 1997, men de var alligevel flyttet.
Georg Gottschalk fortæller, at en række forhold synes at holde folk tilbage fra at flytte, selvom de har overvejet det. ”Især de yngste ældre har svært ved at opgive ejerboligen. Et godt forhold til naboerne holder folk tilbage fra at flytte, og det samme gælder, hvis man har boet mange år i sin bolig.”

ÅRSAGER TIL FLYTNINGER
For de faktiske flytninger i perioden 1997-2002 var de hyppigst nævnte grunde at få en mindre bolig, at blive fri for trapper, at slippe for havearbejde, at bo mere centralt og at ens helbred var dårligt.

SKILSMISSE OG DØDSFALD
En af forskellene i begrundelserne mellem flytteovervejelserne og de faktiske flytninger var skilsmisser eller ægtefælles død. Tre procent havde angivet dette som en af begrundelserne for at overveje at flytte. Men blandt de faktisk flyttede var det ti procent, som havde angivet dette som en af begrundelserne for at være flyttet. For mange var det begivenheder, de ikke havde forudset.

FÆRRE I EJERBOLIGER
Mange var flyttet fra en ejerbolig til en lejebolig, til en mindre bolig og/eller en bolig med bedre adgangsforhold. Efter flytningen boede de fleste enlige i boliger med to eller tre rum, mens de fleste af parrene boede i boliger med tre eller fire rum. Før flytningen boede to tredjedel i ejerboliger, mens det kun var fyrre procent efter. Før flytningen havde to tredjedele trapper i forbindelse med boligen. Efter flytningen gjaldt det kun halvdelen. Flere af de ældre i 50’erne flyttede fra boliger uden trapper til boliger med trapper.

Ægtefællens død, skilsmisse, dårligt helbred eller en isoleret beliggende bolig var nogle af de forhold, der især førte til faktiske flytninger blandt de ældre i de ældste aldersgrupper.

FORSKELLE MELLEM VÆKST- OG STAGNATIONSKOMMUNER
I undersøgelsen blev det valgt at definere vækstkommuner som kommuner, hvor der var stor boligefterspørgsel og derfor gennemsnitligt høje salgspriser i 2002. I undersøgelsen blev der valgt fem typer kommuner. Kommunerne med de gennemsnitligt højeste salgspriser lå i Københavnsområdet og Århusområdet. Kommunerne med laveste prisniveauer lå i det nordlige, vestlige og sydlige Jylland og Lolland og Falster.

FLEST I DE DYRE KOMMUNER OVERVEJER AT FLYTTE
I kommunerne med de højeste salgspriser var der i 1997 flest (ca. 18 procent), der overvejede at flytte inden for fem år i 1997. Og der var færrest (ca. 12 procent) i den mellemste priskategori. Der var derimod ingen forskelle i andelene af beboere i de forskellige priskategorier, der faktisk flyttede.

BEGRUNDELSER
De forskelle, der var mellem kommunekategorierne, lå mere i nogle af begrundelserne for at overveje at flytte og for faktisk at flytte. Og de lå i de forhold, der trak i retning af at blive eller at flytte. Alle steder var de hyppigste grunde til at flytte ønsket om at få en mindre bolig. Georg Gottschalk nævner nogle eksempler på de forskelle, der var. ”I kommuner med de laveste salgspriser angav de største andele af de flyttede, at grunden til flytningen var, at de ville bo mere centralt. I kommunerne med de højeste salgspriser angav den største andel, at de var flyttet for at få en billigere bolig.”

FAKTORER, DER HAVDE BETYDNING FOR FLYTNINGERNE
I områder med et lavt prisniveau var sandsynligheden for, at folk flyttede, mindre, hvis de havde gode naborelationer, mens det ikke spillede samme rolle i områderne med højere prisniveauer. Det var også dem, der boede i områder med de højeste boligpriser, der mest flyttede til en anden kommune eller til et helt andet amt. De var mindre stedbundne. I områder med lave boligpriser var sandsynligheden for at være flyttet meget lavere for ejere end for lejere.

Hvis boligudgiften var høj i forhold til husstandsindkomsten, så var der meget stor sandsynlighed for, at man var flyttet, hvis man boede i et af områderne med de højeste boligpriser. Det var også her, der var størst sandsynlighed for, at man var flyttet, hvis man i løbet af femårsperioden var blevet alene.

KOMMUNERNES ROLLE
Georg Gottschalk interviewede som et led i undersøgelsen embedsmænd i nogle vækstkommuner og nogle stagnationskommuner om deres ældreboligpolitik. Tendensen i stagnationskommunerne er, at flere ældre i landområderne flytter til større byer. I Morsø kommune byggede man ældreboliger i flere landsbyer for 20 år siden. De var meget populære, men nu står mange boliger i landområderne tomme, og flere af de ældre flytter hellere til nye boliger i Nykøbing Mors. I Sallingsund kommunes hovedby Glyngøre stod kommunen for en omfattende byfornyelse i et gammelt industriområde. Her blev der også bygget mange almene familieboliger, hvor ældre parcelhusejere fra landområderne kunne flytte direkte ind, fordi ventelisterne var meget korte.

I vækstkommunerne Skanderborg og Allerød er der ingen tomme boliger på landet og i landområderne. Skanderborg Kommune hjælper foreninger, der køber kommunal jord for at bygge private ældreegnede boliger. Allerød kommune har som en af de få kommuner også ældreboliger med tre og fire rum.