ARV OG EJENDOM

Hvad bør man, og hvad gør man i forhold til arv og ejendom? Hvilke forventninger har generationerne til hinanden, og hvordan forpligter de hinanden i form af ejendom og gaver?

Sådan lyder nogle af Inger Sjørslevs spørgsmål til de unge (20-30-årige), midaldrende (40-60-årige) og ældre (60-80-årige), der deltager i hendes undersøgelse af de forskellige generationers forhold til arv, værdier og ejendom.

OVER-ORDENTLIGHED
”Familier er jo konfliktzoner – vulkaner – det rene dynamit”, konstaterer Inger Sjørslev. “Men vi er gode til at sørge for, at vulkanen ikke går i udbrud. Vi forvalter penge- og energistrømme uden at sætte det hele over styr ved at praktisere over-ordentlighed kombineret med snilde og tavshed. Vi siger ikke: Jeg synes virkelig, den pude, du har lavet til mig, er grim. Vi siger sjældent ligeud til den ældre generation: Jeg vil ikke have dit gamle kaffestel. Det er bedst at lade være med at sige det. At omgås det tavst og forsigtigt med hinanden.”

IKKE FORPLIGTET AF DE GAMLES TING
”En af interviewpersonerne siger, at de kunne have klaret sig fint uden arven, selvom man tydeligt kan se, at de har haft glæde af den”, fortæller Inger Sjørslev. ”Jeg fortolker det som et udtryk for over-ordentlighed. En måde at bevare sin frihed på samtidig med at man ikke er utaknemmelig.”

Det overraskede Inger Sjørslev i hvor høj grad, hensynet og den over-ordentlige adfærd går begge veje mellem generationerne: De unge tager hensyn til de ældre, og de ældre har fokus på, at de unge skal leve deres eget liv og ikke være forpligtet af de gamles ejendom.

LIGE FORDELING MELLEM BØRNENE
”Lighedskravet er også et centralt element i min undersøgelse”, understreger Inger Sjørslev. ”Både for den ældre og den midaldrende generation er det meget vigtigt, at der er lige meget til alle børnene. Som en af de interviewede sagde det:  “Det er kompliceret, hvis et af børnene gerne vil overtage huset, for så skal de andre søskende købes ud.”

HUSORDEN
Ordet økonomi er en sammensætning af det græske ord for hus, oikos, og nomos, som betyder lov, normer mv. Økonomi betyder altså husorden dvs. socialisering, opdragelse og normer – meget andet end blot penge. Det er denne oprindelige betydning af ordet, som Inger Sjørslev mener, vi praktiserer i familierne og i husene.

HINSIDES FRIVÆRDIEN
“Det handler ikke kun om kroner og ører, når vi snakker om husenes værdier, men nok så meget om slægt, moral og forpligtelser. Meget andet end markedet synes at definere vores forhold til boligen.”

Da Inger Sjørslev besøgte familierne, spurgte hun dem om købet af hus. ”De nævnte, at fremtid, børn og sikkerhed var vigtige aspekter ved huskøbet. Følelsen af ansvar og sociale forpligtelser i forhold til næste slægt spiller en stor rolle ligesom moral og etiske overvejelser om, hvad det gode liv er. Tanker om, at man ikke må forpligte de kommende generationer med gæld, og at eftermælet er vigtigt, fylder i bevidstheden. Sådan noget gammeldags noget, som slet ikke ligger i modernitetsdiskursen og ikke handler om friværdi eller forbrug.” Det at kunne sikre efterkommerne i kraft af den økonomiske værdi, ejerboligen repræsenterer, er altså et centralt motiv ved boligvalg.

FORÆLDREKØB
Sammenhængen mellem økonomi og følelser er også tydelig, når det gælder forældrekøb, hvor forældre investerer i en lejlighed til deres børn. ”Fra kulturer i Stillehavet har vi begrebet ’keeping while giving’. Beholde-gaver kunne man kalde det. Forældrene giver for at beholde noget; magten, styringen, autoriteten og kontakten.”

TO KVISTE
Mange understreger, at de ikke lægger meget vægt på arv, slægt og kontinuitet, men det viser sig alligevel at spille en rolle for de fleste. Mere eller mindre bevidst. ”Ofte distancerer vi os fra forældrene og siger, at vi ikke vil leve og bo som dem. Men fakta er, at vi ofte ender med at reproducere det mere eller mindre ubevidst. Jeg besøgte en familie i mellemgenerationen. Konen fortalte, at da de satte deres gamle hus i stand, ville hendes mand have to kviste i taget, fordi det havde de jo haft hjemme på gården, hvor han voksede op. Vi trækker ubevidst noget med os.” 

TRADITION OG MODERNITET
”Mit materiale viser spændingen mellem tradition og modernitet. Det traditionelle mønster med den ubrudte kontinuitet fra slægt til slægt materialiseret gennem den arvede familiegård, er en sjældenhed i dag. Men det omvendte: At vi alle sammen lever opbrudte og fragmenterede liv i moderniteten, gælder heller ikke helt. Måske er vi traditionalister på modernitetens vilkår. Vi lever på modernitetens præmisser men kan genvælge slægtskabet og stedsbundetheden. Et eksempel er, at vi nu ser en tendens til, at flere køber slægtsgårde tilbage, som har været ude af familiens eje i en årrække.”

RÅD TIL TERRASSE OG BRYLLUP
Inger Sjørslev er interesseret i at finde ud af, hvad man må, hvad man bør, og hvad man gør i forhold til arv, værdier og ejendom. Og der tegner sig nogle tendenser: ”Et ægtepar fortalte, at de havde taget lån i huset. Manden understregede, at det var vigtigt for dem ikke at ’klatte pengene væk’ men at investere dem. Resultatet var en ny terrasse – og et bryllup! Her omsættes friværdien til en investering i det materielle og i relationen – og i reproduktionen. Og det er helt efter den moralske kodeks.

Andre forældre fortæller, hvordan de anvender friværdien til at investere i børnenes skolegang og uddannelse. Endnu andre tager lån for at udbetale penge til de voksne børn, der er i gang med at etablere egne familier. Alt sammen investeringer i relationer og styret af forpligtelse, ansvar og moral.”

Afhændelsen af ejendom er også underlagt moralske retningslinier: ”Et hus, man arver, må gerne sælges – også selvom det er familiehuset og barndomshjemmet. Formentlig ud fra betragtningen om, at ejendom og ting ikke skal forpligte. Mange ting må også godt afhændes ved salg, men det er ikke moralsk korrekt bare at sætte ting med affektionsværdi på markedet fx fotoalbum og særlige genstande.”

300.000 PUND OM ÅRET
Den engelske romanforfatter Jane Austen skrev sine værker i begyndelsen af 1800-tallet. “Jeg genfinder tendenser i vores tid, som Jane Austen så fint beskriver i romanerne. I hendes tid hørte kærlighed og penge ikke sammen. Og dog!” Og i denne sidste tilføjelse ligger hele pointen ifølge Inger Sjørslev.

“I Jane Austens tid var den romantiske kærlighed idealet, og fornuftsægteskabet ugleset. Men fornuften havde alligevel en plads i valget af partner. Og arv og økonomi var italesat. I det bedre borgerskab var man defineret af sine ejendomsbesiddelser og blev identificeret på, om man havde 100.000 pund om året eller 300.000. På samme tid var det altså et tabu og meget konkret tilstede.” 

”Hos Jane Austen kommer den gode slutning, når det går op! Når den romantiske kærlighed og de sociale konventioner går op i en højere enhed. Når heltinden finder ud af, at ham hun tilfældigvis elsker, er ham med de 300.000 pund og ikke de 100.000.”

BESIDDELSER AFGØR SPILLET
Inger Sjørslev genfinder samme dobbelthed i vores måde at bygge familier og værdier på. ”Jeg kan se, at der foregår noget, når par dannes. Det er ikke lige meget, hvad du besidder – måske ikke direkte i pund men i fremtidsudsigter, kompetencer, styrke, sociale kompetencer og praktiske evner. Det foregår jo ikke ved et forhandlingsbord, når vi vælger vores partner – som i andre dele af verden, hvor familierne forhandler åbenlyst om brudens pris, men på en mere subtil måde. Men overvejelser – det er der!”

BOLIG OG TING FORBINDER FAMILIEN
Og når parret så er dannet, begynder det hele forfra. Med at skabe hjem med tingene og boligen som udgangspunkt. Med forbindelsen bagud i tid til de ældre generationer. Og måske med en vag vished om, at en dag kommer arven. Men det taler vi ikke så meget om.