BOLIGENS BETYDNING

Andelsboligen mellem marked og fællesskab
Tidligere var det nødvendigt at stå på venteliste eller at overtage en andelslejlighed fra venner eller familie for at komme ind i andelsboligforeningernes fællesskab. Men så steg andelskronen, og andele begyndte at blive solgt til markedets tårnhøje priser – indtil boblen brast. Transformationen er endnu i gang. Antropolog MAJA HOJER BRUUN beskriver de nye tider, hvor økonomiske hensyn skal sameksistere med venskaber og værdier.

Arv og ejendom
Familien er en vulkan. Neden under overfladen ulmer generationernes forskellige opfattelser af arv, ejendom og værdier. Når udbrud sjældent sker, er det ifølge antropolog INGER SJØRSLEV fordi, vi har lært at omgås de svære emner med tavshed og hensynsfuldhed.

Bolig både i byen og på landet
Fortællingen om, hvordan tusindvis af mennesker flytter fra byens mørke lejligheder til lys, luft og grønne områder i forstaden er en klassiker i dansk bolighistorie. Den skarpe adskillelse mellem by og land var dengang en realitet. Men forandring er på vej. HELENE OLDRUP rejste til Måløv og videre til Solstriben på Amager for at besøge nybyggerne der. Alle talte de om at bo både tæt ved byen og på landet.

Boligen gennem fire generationer
Med fire generationer født mellem 1920 og 1990 som indgangsvinkel undersøger sociolog HANS KRISTENSEN boligens betydning for danskerne. Turen begynder i ydmyge toværelses lejligheder, går over murermesterhuse, almene boliger, tæt-lav bebyggelser og kollektiver til de parcelhuse, der skød op af mulden i Danmarks-historiens største byggeboom.

Boligkrisen påvirker ikke drømmen om hus
En ny undersøgelse af sociolog HANS KRISTENSEN og civil-ingeniør og økonom HANS SKIFTER ANDERSEN viser, at drømmen om eget hus er uændret stærk. Færre unge familier bor i eget hus nu end for 30 år siden – men de drømmer om det næsten alle sammen. Ligesom resten af befolkningen. Undersøgelsen tyder på, at vi i fremtiden må forvente øget efterspørgsel på ejerboliger.

Eksotiske parcelhuse
Hvad har et lerklinet langhus i Amazonas at gøre med et parcelhus i Dragør? Og hvor langt er der fra fetichfigurer i Brasilien til den danske familiebolig? Ikke så langt, hvis man spørger antropolog INGER SJØRSLEV, der for nylig har besøgt danske forstadsboliger.

Et hjem er noget, man gør
Vi skaber vores hjem, det skaber os, og det bliver en del af os selv. Så meget, at vi mister noget af os selv, hvis hjemmet forsvinder. Sådan lyder nogle af de svar, som antropolog Mark Vacher fandt, da han besøgte forskellige hjem i seks danske forstæder.

Feriebolig i udlandet
Terrasser på 80 kvadratmeter. Hemmelige olivenlunde, udsigter, lokale skikke, sol og varme. Danskernes liv i ferieboliger i Thailand, Italien og Spanien er eksotisk, autentisk og genkendeligt. Men da antropologistuderende SOFIE KYLLESBECH besøgte dem, blev det tydeligt, at meget mere er på spil, og at boligen i det fremmede bliver udgangspunktet for et andet møde med verden.

Flere og flere bor alene
Antallet af mennesker, der bor alene, er stigende i Danmark. I dag består knap 40 procent af alle husstande af én person, og især antallet af 30–60-årige, der bor alene, vokser markant. Og der er langt fra tv-seriernes singlestjerner på høje hæle til det billede af de aleneboende, som seniorforsker KIRSTEN GRAM-HANSSEN beskriver her.

Hjemlighed som projekt
Vi strikker, hækler, koger saft og indretter hjem med stor energi og målrettethed. Hjemmet er ikke længere en selvfølgelighed, så vi må skabe det selv. Livsstilshjemmet, der på en meget kompleks måde kan materialisere, hvem vi er. Det faste ståsted, hvorfra vi kan orientere os i kaos. For mennesket er ikke bare et rejsende væsen, lyder det fra cand. mag. Mette Mechlenborg. Jo mere vi bevæger os ud i den globaliserede verden, jo mere har vi behov for den trygge ramme, som hjemmet kan være.

Livet i glashusene
Vi både bor og arbejder bag glas. Antropolog MARIE STENDER har besøgt husene, hvor grænsen mellem offentligt og privat rum glider og forandrer sig, når vi kan kigge ind på det private liv – og uhindret ud på byens liv. Glashusene bygger på en forestilling om, at en åben arkitektur modsvares af en åben mentalitet. At synlighed betyder liv, og at uden hækken lever vi mere frit. Men måske er det en illusion?

Livscyklusgrupper
Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom HANS SKIFTER ANDERSEN og sociolog HANS KRISTENSEN inddeler os i. Målet er at undersøge, hvor vi bor i de forskellige faser af livsforløbet, og hvilke ændringer der er sket gennem de seneste godt 20 år.

Når hverdagen flytter i sommerhus
Terrassen lukkes af, pyntesten og kviste udskiftes med malerier og fotografier, og så forventes det af gæster, at de går i bad, når de har overnattet. Når sommerhuset bliver til helårsbolig, forandres ikke bare huset men også adfærden i det, viser antropolog MARK VACHERS forskning.

Opgør med de stramme regler
Navneskilte med arabiske bogstaver, døre i forskellige farver, forhaver og pyntede opgange. Antropolog MARK VACHERS forskning viser, at selv små forandringer kan forbedre flygtninge og indvandreres boligforhold i det almene boligbyggeri – også de steder, der beskrives som ghettoer. Men det kræver, at boligselskaber og arkitekter tænker nyt.

På ekspedition i boligens rum
De værdiskred, der ruller op igennem det 20. århundrede, kan aflæses i vores boliger, og de nye tendenser i boligbyggeriet fortæller historierne om vores tid. Men hvor fører de nye strømninger i boligbyggeriet hen ? Arkitekt CLAUS BECH-DANIELSEN søger svar i byernes og boligens historie. Han undersøger køkkener og badeværelser igennem 100 år, studerer boligtegninger og arkitektkonkurrencer og forsker i hygiejne-bevægelsen og modernismen, kernefamilien og kollektivet.

Skilsmisser skaber boligproblemer
Interviews med mænd og kvinder, der har været igennem en skilsmisse, og data om 42.000 par, der flyttede fra hinanden i løbet af et år, er udgangspunktet for seniorforsker KIRSTEN GRAM-HANSSENS forskning i, hvad der sker, når skilsmissen splitter hjemmet ad.

To generationer vælger parcelhuset
Parcelhuset var en ny mulighed for efterkrigsgenerationen, der voksede op med dårlige boligforhold. Og spørger man deres børn, foretrækker de også parcelhuset som den bedste ramme om det gode liv. Sociolog CECILIE JUUL JØRGENSENS undersøgelse af de to generationers boligkarriere er også et opgør med den klassiske sociologi. Ifølge forskeren har den koncentreret sig om rent menneskelige relationer og ganske glemt relationen mellem mennesker og ting. Men hvis vi skal undgå øde boligområder, hvor styring står i vejen for, at livet kan leves, er en øget sensitivitet over for forholdet mellem bolig og menneske nødvendig.

Uligheder på boligområdet
Er du fattig, er der også stor sandsynlighed for, at din bolig er dårlig. At du er mere udsat for støj, kulde og andre gener i boligen, at dit helbred er dårligt – og at du er mere nervøs for vold i boligområdet. Sådan lyder hovedkonklusionen i sociolog Jørgen Elm Larsens undersøgelse af uligheder på boligområdet.