Projektet tager sit udgangspunkt i nedlæggelsen af By- og Boligministeriet. Nedlæggelsen har ikke betydet, at boligpolitikken er forsvundet eller at debatten om borgernes bovilkår er formindsket. Snarere tværtimod. Imidlertid er det et åbent spørgsmål om, hvem og hvordan de flere forskellige statslige aktører samarbejder og koordinerer internt inden for centraladministrationens mure og udadtil i forhold til landets kommuner og ikke mindst hvordan adgangskanalerne og inputsiden fra aktørerne fra civilsamfundet som eksempelvis boligbevægelsen fungerer efter ministeriets nedlæggelse.
Projektet vil kortlægge dansk boligpolitik forstået som den boligpolitiske forestilling, relationerne mellem de statslige, kommunale og civilsamfundsmæssige aktører og deres indbyrdes relationer sådan som de tegner sig efter ministeriets nedlæggelse i 2001:
- Hvem definerer den danske boligpolitik?
- Hvilken definitions tillægges den?
- Hvordan defineres den?
- Hvor er den på vej hen?
Svaret på fire spørgsmål vil blive udviklet løbende ved en analyse af perioden 2001-2006, udgangspunktet er imidlertid ikke, at år 2001 er lig med år 0. Tværtimod er det oplagt at inddrage boligpolitikken og den boligpolitiske forestilling før 2001 og med udgangspunkt i konkrete policy-udfald, der er relateret til den boligpolitiske forestilling i perioden 2001-2006 og sammenligne antallet af involverede aktører, deres identitet, interesser og ressourcer efter nedlæggelsen af ministeriet med den historiske udvikling før nedlæggelsen af ministeriet.
Projektets empiri består i at indsamle samtlige tiltag fra statslige og kommunale aktører, udviklingen på boligmarkedet og udbuddet af boliger samt inddrage civilsamfundet i form af mediernes dagsorden og Boligbevægelsens udspil på området igennem perioden. I første omgang vil der blive taget udgangspunkt i en afgrænset aktørskare med udgangspunkt i den allerede eksisterende forskning: F.eks. vil de statslige aktører i første omgang tælle Økonomi- og Erhvervsministeriet inkl. Erhvervs- og Byggestyrelsen, Socialministeriet, Integrationsministeriet og Miljøministeriet. KL vil udgøre repræsentanten for kommunerne, Boligselskabernes Landsforening og LLO udgøre de primære repræsentanter fra Boligbevægelsen. De største dagblade vil repræsentere medierne. Endvidere vil markedet blive inddraget i forhold til prisudvikling, ejerforhold og udbuddet af boliger ikke mindst i forhold til markedets mulige indvirkning på interesseskabelse blandt befolkningen.
I projektets videre forløb vil analysearbejdet skulle bidrage til teoriudviklingen inden for nyinstitutionel teori med særlig vægt på institutionelle opbrud og policyforandringer.
Emneord
Boligpolitik
Tidsplan
Projektets tidsramme går fra august 2006 til september 2009.