BOLIG BÅDE I BYEN OG PÅ LANDET

Hent som PDF (0.2 MB)

De farvestrålende brochurer fra entreprenører og ejendomsmæglere fortæller den samme historie – uanset om boligen, der skal sælges, ligger på Amager eller i Måløv. Ordene er ens, og billederne præsenterer marker, skov, S-tog, legende børn og moderne byggeri. Helene Oldrup tog udgangspunkt i markedsføringen, da hun indledte undersøgelsen af boligvalg og bosætning. Hun fortsatte med interviews med en lang række nyudflyttede for at få adgang til deres forestillinger om by, natur og mobilitet og deres erfaringer med livet i byen og på landet.

SPÆNDINGSFELTER
 “Jeg udvalgte i alt 20 interviewpersoner i Måløv og i det, der kaldes Solstriben på Amager. De fleste var unge familier med små børn, som havde fået behov for mere plads og råd til at købe bolig. Da jeg mødte dem, havde de boet det nye sted mellem et og tre år. De var ikke groet fast, men var igennem den første fase og kunne reflektere over flytningen.”

Hun interviewede dem om deres flytte- og bosætningshistorie, om hvilke forestillinger de havde gjort sig inden flytningen og endelig om deres erfaringer med livet det nye sted.

I Helene Oldrups materiale fra begge lokaliteter tegner der sig tre større spændingsfelter. ”Jeg ser modsætninger mellem æstetik og pragmatik. Mellem det at leve i forstaden, mens man understreger, hvor vigtigt det er at være forbundet med den store by. Og mellem glæden ved naturen og erkendelsen af, at den er konstrueret og ikke-autentisk.”

PRAGMATIKKEN VINDER
”Når de unge snakker om, hvor de skal bo, så kigger de på en masse områder og forholder sig til, hvor smukt det er, hvor smukt husene ligger, og at der ikke er 200 ens huse. En søgen efter de æstetiske værdier i forhold til huset og omgivelserne er tydelig hos familierne, men det hverdagslige og pragmatiske vinder, når huset skal vælges. Man skal kunne komme på arbejde, børnene skal i skole, hverdagen skal være overskuelig osv.”

DET LOKALE LIV VINDER
Helene Oldrup bad informanterne om at tage fotos af vigtige steder i deres boligområder, og det gav overraskende nye indsigter. ”Især i Måløv tog næsten alle billeder af S-togs-linien, selvom de havde biler i garagen, og selvom de meget sjældent brugte S-toget. De fortalte, hvor utrolig vigtig forbindelsen er, fordi man hurtigt kan komme ind til byen. Muligheden er der. Men i realiteten bruges den sjældent. Efter et stykke tid bliver det ikke så vigtigt at tage til København. De lokale butikker og det lokale liv vinder.”

Sociale forskelle præger adfærden. ”De akademisk uddannede er mere optaget af byen og fremhæver adgang til shopping og kultur, mens beboere med knap så lange uddannelser lægger mere vægt på det pragmatiske med den lette adgang til de lokale butikker.”

SIMULERET, AUTENTISK NATUR
”Selvom beboerne har fundet deres hjem i et forstadsområde, så giver det dem en følelse af at være på landet”, siger Helene Oldrup. ”Nogle får fornemmelsen af at leve tæt på naturen, fordi der er et motorvejsstykke inden Måløv, hvor man skal tænde det lange lys. De er uden for byzonen, det er mørkt, og der er marker med dyr.”

”De nyere boligområder er designet til at have udsigter – over legepladser, naturområder og landlig idyl”, lyder det fra Helene Oldrup. ”Men samtidig er der en stærk bevidsthed om, at naturen er konstrueret. De siger: Vi kan se marker. Vi føler, vi er på landet, men vi ved, at vi ikke er det, og vi ville jo heller ikke rigtig ud på landet, men det føles sådan”, fortæller Helene Oldrup. ”Jeg kalder det en simuleret, autentisk natur.”

KANINER OG NATURLEGEPLADS
Helene Oldrup spurgte også til, hvordan folk brugte markedsføringsmaterialet og mødte også her en dobbelthed: ”De identificerer sig med brochurernes verden og er tiltrukket af den – men de ser også igennem den. Mange har gemt materialet, fordi det viser de første billeder af området, fra før husene blev bygget. Men mange har en ironisk distance: Her er billede af kaniner og en naturlegeplads, men sådan er det jo ikke i virkeligheden.”

BROCHURERNE HAR FANGET POINTEN
Helene Oldrup var sikker på, at hun ville kunne påvise forskelle mellem livet i Solstriben og i Måløv. ”Jeg havde ikke gjort mig klart, hvordan forskellene ville vise sig, men det interessante er, at der ikke var tydelig forskel. Det var de samme ting, de snakkede om. De samme spændingsfelter. De samme fotos af vigtige knudepunkter i det lokale liv. Og derfor er brochurer ens. Sælgerne ved, at køberne går efter det samme.”

SKAB IDENTITET
Men Helene Oldrup anbefaler nu alligevel kommunerne at tænke mere over, hvordan man skaber unik identitet i de nye boligområder. ”Planlæggere tænker på det pragmatiske med skoler og cykelstier, men de skal også tænke på, hvordan steder får særpræg, så folk kan føle et tilhørsforhold.  Og først og fremmest skal de huske, at folk godt kan se forskel på markedsføring og så det, der bliver virkelighed. Det handler altså også om, at planlæggere og boligherrer skaber historier om boligområder, der har rødder i områdets historie, og som området kan honorere”, lyder det fra Helene Oldrup.