IGANGVÆRENDE FORSKNINGSPROJEKT

DEN ANDEN BOLIG - DELPROJEKT 2: SOMMERHUSKVARTERER OG DERES BEBOERE

Hjem

Sommerhuse udformes og indrettes i stigende grad med en standard svarende til helårshuse, og der spores tilsvarende en tendens til, at sommerhusene også bruges som mere permanente boliger. I et samfundsperspektiv har dette betydning for den regionale udvikling i landet, for kommunernes planlægning samt for et øget ressource og miljøforbrug i forbindelse med at flere boliger står permanent parat og venter på beboeren. Der er derfor brug for at undersøge de sociale drivkræfter og kulturelle bevæggrunde, der ligger bag udviklingen, for derved at kunne forstå denne og have et udgangspunkt for en regulering af området.

Delprojekt 2 skal gennem arkitektoniske analyser samt kvantitative såvel som kvalitative analyser skabe overblik over forskellige typer af sommerhuskvarterer samt afdække ejernes forskellige bevæggrunde for at have sommerhus. Der skal skabes en forståelse af, hvordan sommerhusene bruges og der vil blive fokuseret særligt på, hvad sommerhusene betyder for deres ejere i forhold til deres primære bolig. Det forventes at disse spørgsmål varierer med socio-økonomiske forhold for ejere og at forskellige typer (arkitektonisk og landskabeligt) af sommerhuskvarterer tiltrækker forskellige typer af beboere. 

Se også delprojekt 1

Emneord

Arkitektur, Boligtyper, Vækstcentre og yderområder

Faser

  1. Teoretiske undersøgelser: Gennemgang af tidligere gennemførte danske og udenlandske undersøgelser vedrørende sommerhuse og andre former for sekundære boliger. 
  2. Fysisk registrering og kortlægning: På baggrund af registerbaserede GIS-kortlægning af placeringen af de forskellige perioders danske sommerhusområder, udvælges en palet af typiske danske sommerhusområder. Forskellige kategorier besøges, og der foretages en fotoregistrering. Formålet er at danne et overblik over forskellige kategorier af sommerhusområder, at kortlægge deres fysiske forskellighed, samt at koble en arkitektonisk forståelse på de registerbaserede undersøgelser. 
  3. Typologisering: På baggrund af den indledende kortlægning udvælges fire sommerhuskvarterer, der repræsenterer typiske danske sommerhuskvarterer. Disse beskrives - deres overordnede plan såvel som enkelte bygninger og deres omgivelser i lyset af den historiske udvikling, og der foretages typologiske analyser af områderne og af udvalgte bygninger. 
  4. Kvantitative analyser: For de fire udvalgte sommerhusområder laves der en kvantitativ beskrivelse af sommerhusejerne, og af disses helårsbolig, på baggrund af registerdata (sogne eller by-niveau). 
  5. Kvalitative interviews: De kvantitative undersøgelser suppleres med kvalitative interview med tre sommerhusejere fra hvert af de fire kvarterer, i alt 12 interview. Der vil i denne del af undersøgelsen blive samarbejdet med Mark Vacher med henblik på at få inspiration af hans kvalitative arbejde. De kvalitative interview vil lægge vægt på brugen af sommerhuset, dets betydning samt dets relation til den primære bolig. 
  6. Kvalitative og kvantitative analyser sammenholdes
  7. Strategiske anbefalinger: De gennemførte undersøgelser udmøntes i samarbejde med forskere fra de øvrige projekter til strategier for fremtidig udvikling af sommerhusområder. Som led i dette arbejde søges den indhentede viden udmøntet til strategier for, hvordan udkantsområder kan omdannes til rekreative fritidsområder. 

Tidsplan

Ad. 1) Teoretiske undersøgelser gennemføres juni-august 2008.
Ad. 2) Fysisk registrering og kortlægning gennemføres august-september 2008. 
Ad. 3) Typologisering gennemføres oktober- december 2008. 
Ad. 4) Kvantitativ analyse gennemføres januar-maj 2009. 
Ad. 5) Kvalitative interview gennemføres juni-august 2009.
Ad. 6) Kvalitative og kvantitative analyser sammenholdes i august 2009. 
Ad. 7) Strategiske anbefalinger udarbejdes i oktober-november 2009. 

Bevilling

767.500 kr.

Projektleder

Claus Bech-Danielsen

Kirsten Gram-Hanssen

Personale

Peder Duelund Mortensen