Massive prisstigninger på ejerboliger i 90'ene frem til 2006 skabte et voldsomt pres på boligmarkedet og en stigende efterspørgsel efter steder at bygge nyt. Med normal markedslogik in mente vil forventningen være, at højere priser medfører et større udbud af byggegrunde, der så vil være med til at dæmpe efterspørgslen og dermed prisudviklingen på det generelle marked.
Men sådan gik det bare ikke. Trods de kraftigt stigende priser i vækstområderne skete der ikke en medfølgende stigning i udlægningen af nye grunde.
I begyndelsen af 2008 er priserne på færdige boliger faldende, men grundpriserne har ikke fulgt trop. Developerne forventer, at grundpriserne vil falde, men kun trægt, og indtil da vil kun få større boligprojekter se dagens lys, da developerne ikke kan få en tilfredsstillende økonomi ud af de meget højepriser.
Almindelig markedslogik kan med andre ord ikke forklare udviklingen på det danske boligmarkedalene - der er andre mekanismer på spil. Mekanismer, der er med til at holde udbuddet af byggegrunde nede selv i perioder med voldsomme prisstigninger, og mekanismer, der er medvirkende til at skabe en træghed i prisreguleringen på byggegrunde trods et fald i boligpriserne.
Rapporten viser, at udlægget af byggegrunde er afhængigt af en række andre faktorer end efterspørgsel, og at en vigtig forklaring på udviklingen er, at boligmarkedet de fleste steder ikke er et traditionelt marked. Det er præget af få, stærke beslutningstagere: kommuner og developere, der ofte hverken har kapacitet eller incitament til et øget udbud. Det er først og fremmest kommunerne, der er de reelle stopklodser, da det fra en kommunal synsvinkel i mange tilfælde er tvivlsomt, om det ud fra et investerings- og driftsmæssigt synspunkt er fornuftigt at igangsætte en omfattende udlægning af nye grunde.
Forfattere: Peter Bogason, Ole Kappelgaard, Astrid Læssø, Meik Wiking og Eva Harpøth
Udgivelsesår: 2008
Emneord: Boligmarked, Boligpolitik