AFSLUTTET SPECIALE

BOLIGLIV PÅ TVÆRS AF GRÆNSER - DANSKERES ANDEN BOLIG I UDLANDET

Hjem

Flere og flere danskere har fået øjnene op for billige flybilletter og dejlige boliger under varmere himmelstrøg. De griber muligheden og investerer i en feriebolig i udlandet. Men hvilke tanker gør de sig om sådan en bolig? Hvordan bruger de en bolig i den anden ende af Europa eller i en fjern verdensdel? Og hvad betyder denne bolig for dem?

Delprojekt 4 sætter fokus på den anden bolig i udlandet. Formålet er at få mere viden om brugen og betydningen af danskeres ferieboliger i dag og særligt betydningen af at have en anden bolig i udlandet - med Spanien, Italien og Thailand som cases. Gennem et antropologisk feltstudie undersøges overvejelser i forbindelse med boligvalg, brug af boligen og ikke mindst hvordan det har betydning at have en anden bolig i udlandet. Er ferieboligen en platform for ferie, eller er den en slags andet hjem? I hvor høj grad er folk tilknyttet det område eller land, boligen er placeret i? Og hvordan takler de at være knyttet til steder, som geografisk ligger langt fra hinanden? 

Emneord

Boligens betydning, Boligkarriere, Boligtyper

Faser

1. Kvalitativ dataindsamling: Antropologisk feltarbejde i udvalgte ferieboligområder i Spanien, Italien og Thailand, samt interviews i primære boliger i Danmark.

2. Behandling af data: Metoder og empiri beskrives og vurderes i en feltrapport

3. Analyse: Data analyseres og kontekstualiseres. Sammenfattes til et antropologisk kandidatspeciale.

4. Formidling: Undersøgelsens resultater formidles gennem faglige tidsskrifter og pressekontakt.

Tidsplan

ad 1) Kvalitativ dataindsamling gennemføres februar - juni 2009

ad 2) Data behandles juni 2009

ad 3) Analyse gennemføres september 2009 - marts 2010

ad 4) Formidling gennemføres februar - maj 2010

Bevilling

80.000 kr. (specialestipendium) + rejseudgifter ca. 80.000 kr.

Projektleder

Sofie Kyllesbech